Materiale beskrivelse
Boligerne er opført i røde mursten – frisertegl. Taget er B7 sortblå tagplader. Udvendigt træværk er malet i samme farve ved alle boliger.
Gulvene var oprindeligt belagt med tæpper, undergulvet er trægulv. Du kan vælge om du vil have tæppe eller trægulve.
Køkkenet er eller var oprindeligt et lille spisekøkken med rustfri stålvask, køle-fryseskab, elkomfur, emhætte og med tilslutning til opvaskemaskine. I løbet af årene har mange beboere ændret deres køkken og du bestemmer selv køkkenets udformning.
Bryggerset er indrettet med installationerne til vand og fjernvarme. Der er forberedt tilslutning til vaskemaskine.
Badeværelset er indrettet med håndvask, spejl, toilet og bruser. Alt porcelæn og fliserne er hvide. På første sal er der opsat skabe i soveværelse og værelser.
Isolering
På lofter og skråvægge er isoleret med 200 mm mineraluld. I etageadskillelse er isoleret med 100 mm mineraluld.
I ydervægge og naboskel er isoleret med mineraluld og gasbeton. Under gulve er isoleret med løs Leca og mineraluld.
Renovering i 2016
Renoveringen bestod af: nye B-7 sortblå tagplader og nye aluminium tagrender. Vi fik også nye vinduer og udvendige døre, som er udført med udvendigt hvidmalet aluminium og indvendigt træ samt tolags energiglas.
Vedligeholdelse af det indvendige i boligen og af haven - se vedtægter § 9
Forandringer af boligen – se vedtægter § 10